Hvordan viser man sine indlæg på en anden side end forsiden?

Overvejer du at bruge WordPress som en almindelig hjemmeside, ønsker du nok at vise dine besøgende en forside og ikke dine nyeste blogindlæg. Men hvordan gør man det? Jo heldigvis er der taget forbehold for sådant et ønske i WordPress’ funktionalitet.

Med WordPress kan man vælge mellem at vise “nyeste indlæg” eller en statisk side som forside.

Skift til statisk forside

  • Hvordan logger man på WordPress?
  • Vælg “Læsning” i menuen “Indstillinger”
  • Du bliver præsenteret af følgende skærmbillede

    Klik for stort

  • Som standard vises dine nyeste indlæg, men ved at krydse af kan du vælge en statisk forside. Vælg også hvilken side du ønsker at vise dine blogindlæg på. Siden du vælger som indlægsside, opretter du som en normal side under “Sider” > “Tilføj ny”. I overskriften skriver du navnet på din side, og brødteksten lader du være tom.

    Klik for stort

  • Tryk på “Gem ændringer”

Værsgo! Du har nu ændret din forside til en statisk forside. Den kan du jo bruge til at præsentere din hjemmeside med. Indlæggene kan du bruge som sidens nyheder, når der sker noget nyt på siden; der er muligheder nok!

Bruger du en statisk forside eller viser du dine nyeste indlæg?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.