Få flere besøgende med Overskrift.dk

Hvem drømmer ikke om flere besøgende på sin blog? Indrømmet! Det gør vi vidst alle sammen! Spørgsmålet er bare, hvordan vi skaffer flere besøgende til vores blog uden at skulle investere mange tusinde kroner i SEO og anden reklame. En af de metoder som fungerer super godt, er at tilmelde sig siden Overskrift.dk

LÆS OGSÅ: Hvad betyder det at pinge?

Bliv synlig med Overskrift.dk

Overskrift.dk er en hjemmeside, som samler alle danske blogs i et stort katalog. Forestil dig en stor avis hvor artiklerne er danske blogindlæg. Sådan kan Overskrift.dk beskrives i en enkel vending. Fordelen, ved at du tilmelder dig siden, er, at du på den måde får gratis omtale af dine indlæg, og folk som “bladrer” sig igennem siden, vil nemmere få øje på din blog. Det er specielt værdifuldt i begyndelsen, hvor det kan være med til at skaffe dig flere besøgende og måske bidrage med nogle faste læsere.

Du tilmelder dig Overskrift.dk ved at besøge deres side, og vælge “Tilmeld feed” i menuen. Her skal du indtaste adressen til dit RSS feed, din mail og en kategori.

Ping til Overskrift.dk

Når du er tilmeldt, er det en god idé at pinge tilbage til Overskrift.dk. På den måde giver du besked til Overskrift.dk, hver gang du udgiver et nyt indlæg. Alternativt vil Overskrift.dk selv gennemgå din side med jævne mellemrum, men hvis du gerne vil opdatere siden med det samme så tøv ikke med at pinge til Overskrift.dk.

Du kan læse om mere om at pinge i WP-Guiden’s guide. Her kan du også læse, hvordan du indtaster Overskrift.dk’s ping-adresse: http://www.overskrift.dk/ping/

One thought on “Få flere besøgende med Overskrift.dk

  1. Hej

    Tak for tippet om “blog avisen” det skal helt sikkert studeres så min hjemmeside kan blive mere omtalt

    mvh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *