I artiklen om automatisk backup af WordPress til Dropbox nævnte vi siden Fiverr.com, hvor man kan købe sig til forskellige services for kun 5$ eller ca. 30 kroner! Den service vi skal kigge på i dag, er også en service udbudt hos Fiverr.com; nemlig et personligt logo!
WP-Guiden’s logo og Facebook coverbillede er selv købt hos Fiverr.com og vi er ret glade for resultatet. (Se vores logo og coverbillede på Facebook). Det er super billigt, og bestemt værd at overveje hvis man som nyopstartet blogger ønsker at få sig et godt logo, men ikke har evnerne selv og ikke vil betale 500 kroner for en grafiker.
Sikkert og nemt
At handle på Fiverr er nemt og sikkert. Først og fremmest handler man med folk, som oftest er villige til at gøre mere for 5$, end danskere er. Derfor skal du ikke regne med et dårligt resultat, bare fordi prisen er lav. I forbindelse med udarbejdelsen af WP-Guiden’s logo blev der leveret 5 logoer, førend valget endeligt faldt. Ligeledes handler man via Paypal – det samme system som bruges til eBay. Sikkerheden er derfor i top, og du skal ikke være bange for ikke at få leveret dit produkt.
[wp_ad_camp_3]
Få dig et personligt logo
Hvis du er interesseret i et personligt logo til din blog, så overvej måske at sende en besked til personen før du bestiller. Således kan vedkommende nemt sige ja eller nej til opgaven, uden at du mister en krone.
- Besøg Fiverr.com
- Søg på “logo” i boksen til højre (sådan).
- Find en gig som du synes passer dig.
- Skriv til personen før du bestiller.
- Bestil og beskriv hvordan dit logo skal se ud.
- Nyd dit nye logo!