En klog mand sagde engang, at et billede siger mere end tusinde ord. Og man må jo give ham så uendeligt meget ret. Derfor ser man også, at rigtig mange bloggere i dag ledsager deres indlæg med nogle flotte billeder.
Det kan der være rigtig mange gode grunde til. Ikke mindst skaber billedet et bedre blikfang og giver læseren en visuel association med rubrikken. Derudover har sociale medier som Facebook, gjort det attraktivt at linke et billede til sin tekst. Billedet får mere plads og giver bedre synlighed til artiklen.
Spørgsmålet er bare, hvordan finder man de gode og ikke mindst gratis billeder til sine artikler? Jo, WP-Guiden.dk giver dig her det perfekte tip til gratis, lovlige og uendelige mængder af billeder til dine artikler.
Har du hørt om Compfight.com?
Vores redning hedder Compfight.com. Siden indeholder en masse billeder, som alle bliver hentet fra Flickr. Flickr er en verdens støreste foto-delingstjenester og indeholder over 4 milliarder billeder i mange forskellige kvaliteter og størrelser.
Compfight fungerer ved at indeksere Flickrs billeder og kategoriserer dem efter rettigheder og tags. På den måde kan man altså via Compfight søge billeder, som fotografen har stillet til rådighed til kommercielle formål eller under en creative commons. Det vil sige gratis billeder til dine blogindlæg.
Det betyder altså, at man her får adgang til et billedekartotek på over 4 milliarder billeder ganske gratis. Alt fotografen kræver til gengæld er, at blive krediteret for billedet.
Sådan bruger man Compfight.com
- Besøg Compfight.com
- Indtast dit søgeord til venstre. Ofte kan det være en fordel at søge på engelsk, men man kan sagtens forsøge sig på dansk eller et andet sprog.
- Vælg type af licens. Læs om forskellen på Creative Commons og Commercial.
- Vælg og download dit billede.
- Upload billedet til WordPress
Vær opmærksom på licensen
Ud for hvert billede kan du læse mere om licensen, som billedet er blevet udgivet under. Som udgangspunkt er du godt dækket ind, hvis du vælger “commercial” på siden. Det giver dig nemlig mulighed for at kopiere, redigere og bruge billedet kommercielt.
Creative Commons derimod forbeholder lidt flere rettigheder og er forskellig fra billede til billede. Fælles for licenser er dog, at man altid skal kreditere fotografen.
Selv skriver jeg altid “Flickrbrugernavn @ Flickr”. Så er du godt dækket ind.
Tilføj Compfight som plugin
For lethedens skyld er compfight også udviklet som et WordPress plugin. Pluginet lader dig ganske enkelt søge direkte i WordPress efter et passende billede til din artikel.
Download Compfight som plugin lige her
Held og lykke
Jeg håber, at du kunne bruge tippet til noget og at tjenesten, vil gøre arbejdet med at finde passende billeder til din WordPress side meget nemmere.
Kender du andre gode tips til gratis billeder, så smid endelig en kommentar.
Jeg kan også varmt anbefale at bruge Wikimedia Commons. Jeg kan dog ikke finde et plugin, der gør det lige så let at indsætte som Compfight-pluginet.
Tak for tippet Frederik. Der ligger i hvert også mange gode billeder, som frit kan bruges så længe, at ophavsmanden bliver krediteret.
Det kunne da være, at jeg skulle få opdateret indlægget med Wikimedia Commons.