Forleden dag blev den seneste udgave af WordPress udgivet, og allerede nu er det også muligt at finde den på dansk! Version 3.4 af WordPress er blevet døbt “Green” efter guitaristen Grant Green, og byder på en masse opdateringer af motoren bag WordPress, som gerne skulle give dig en bedre oplevelse med WordPress.
Version 3.4 byder selvfølgelig på opdateringer af systemet funktioner, og her vil særligt tre af dem skille sig markant ud. Disse tre opdateringer vil blive gennemgået i artiklen her.
Live tema tilpasning
Den største nyhed i WordPress 3.4 er muligheden for at tilpasse header, baggrund, titel og menuer for det valgte tema – altsammen i realtime! Det betyder, at du nu kan ændre baggrundsfarven og se ændringen med det samme, så du kan vurdere om ændringen skal træde i kraft. Det samme gør sig gældende for header billedet, titel og menuer! Muligheden er helt klart med til at gøre WordPress omend endnu mere brugervenlig og især den uerfarne bruger vil kunne drage stor nytte af funktionen.
Klik for stort
Desværre er det ikke helt alle temaer, hvor funktionen virker helt optimalt, men mon ikke det kommer med tiden? I hvert fald glæder vi os her på WP-Guiden til at se mange flere temaer med live tilpasning.
Direkte embedning af video og twitter
Hvor tit har du ikke haft brug for at poste en Youtube video på din blog? Hvis du har, så ved du også hvor svært det har været at gøre uden et plugin til formålet! Men nu er det slut. Fremover kan du blot linke til en Youtube film via dens link (eksempelvis http://youtube.com/ID), og når du så ser indlægget, vil du se Youtube filmen blive vist direkte på din side! Herlighederne stopper dog ikke her! Funktionen fungerer også med andre video- og billedertjenester. Her under er en liste med mest kendte services:
- Youtube
- Vimeo
- DailyMotion
- Flickr (både film og billeder)
- PhotoBucket
- WordPress.tv
- Se hele listen her
Og den smarteste funktion af af dem alle mangler dog endnu! Nemlig muligheden for at indlejre sine tweets på WordPress sider og indlæg. Ved blot at linke til tweetet (eksempelvis https://twitter.com/WPGuidendk/status/215204233962717184)
Så går der ikke længe til WP-Guiden.dk er klar til at gå i luften 🙂
— WP-Guiden.dk (@WPGuidendk) June 19, 2012
Som man kan se, giver det mulighed for, at der kan svares, retweets og føjes til favorit samt følge afsenderen.
HTML-tags i billedtekster
En længe ventet funktion i WordPress er brugen af HTML i billedtekster. Nu er det således muligt at kreditere ophavsmanden til dit billede direkte billedteksten. Eneste minus er, at man selv skal skrive sin HTML kode. Der er således ikke tilføjet en WYSIWYG-editor til feltet endnu, men mon ikke det kommer i en snarlig opdatering?
Se et eksempel på brugen af HTML i billedtekst her:
Læs mere om WordPress ved at trykke på linket her
LÆS OGSÅ: Hvordan indsætter man et billede?
Og meget meget mere!
Wordpress 3.4 bidrager selvfølgelig med flere ting, men de funktioner som er nævnt i indlægget, er de mest revolutionerende! For at læse mere, og se den officielle film udgivet i forbindelse med opdatering, kan du trykke her (engelsk).
Opdatering af WordPress
Opdatering af WordPress foregår direkte fra kontrolpanelet eller ved at downloade og uploade opdateringen til serveren manuelt. Download af WordPress manuelt foregår altid via WordPress.org/download/
Læs mere om opdatering af WordPress her