Et plugin er en vigtig del af WordPress, og er kort fortalt en udvidelse af WordPress’ funktioner. Mangler man en kontaktformular, en besøgstæller eller måske et facebook-ikon, så dine læsere kan dele dit indhold. Ja, alt det og meget mere kan klares med et plugin.
Plugins bærer en stor del af skylden for WordPress’ store succes, og rundt om i verden sidder engagerede personer, som udvikler gratis plugins.
De fleste plugins udgives på engelsk, og derfor kan det ofte være en god idé at søge efter nye plugins på engelsk.
Hvor finder man plugins til WordPress?
Wordpress har en stor database over plugins. Lige nu indeholder den næsten 20.000 gratis plugins, som man frit kan bruge på sin blog. Se WordPress’ liste over plugins her. Ligeledes kan man også søge i selvsamme database direkte fra sin egen blog.
Det gør også installationsprocessen meget nemmere, da man så kan installere pluginet direkte ved hjælp af et klik. Du finder funktionen under menupunktet “Plugins” > “Tilføj nyt”.
LÆS OGSÅ: Hvordan installerer man et WordPress plugin?
Eksempler på plugins
Der findes tusindevis af plugins, og heldigvis er langt største delen gratis. Det gør det nemt for dig at downloade dem og udvide funktionaliteten af din blog.
Eksempler på plugins kunne være en kontaktformular. WordPress tilbyder ikke en mailfunktion som standard, men med et plugin kan du helt uden teknisk viden tilføje en mailformular på din side.
Flere eksempler på plugins
- Fotogalleri
- Facebook like, Google+ og Twitter knap nederst på indlæggene.
- Diverse SEO redskaber i forhold til WordPress.
- Mailformular
- Backup af din blog
LÆS OGSÅ: 10 plugins du bør have installeret
Ligeledes kan man også ved hjælp af plugins omdanne sin WordPress blog til noget andet. Det kan eksempelvis være et forum, en webshop eller en fotoportfølje.