Du er måske stødt på udtrykket “permalink” eller “permanent link” i forbindelse med dit arbejde med WordPress. I artiklen her kigger vi på, hvorfor permalinks er vigtige, og hvordan du bruger dem bedst muligt.
Hvad er et permalink?
Et permalink kan oversættes til et permanent link, og er et udtryk for den internetadresse eller URL, som man bruger til komme til en specifik side. Det lyder teknisk, men i virkeligheden er det ikke så svært. Permalinket til denne artikel er eksempelvis http://wp-guiden.dk/hvad-er-permalinks.html.
Som standard tildeler WordPress dine indlæg et permalink, som er lidt mindre sigende. Eksempelvis bare http://wp-guiden.dk/?p=358.
Man kan så spørge sig selv, hvilken URL der siger mest om indholdet på siden? Og et helt andet spørgsmål er, hvilket link som skaber mest for din SEO-værdi. (Hov, hvad er SEO? Læs evt. om SEO her)
Hvorfor er permalinks interessante?
Når vi er blevet enige om, at det første eksempel på et permalink er det mest beskrivende, så er det heller ikke så svært at forstå, hvorfor det er vigtigt at arbejde med sine permalinks. Og når det så ovenikøbet kan klares på under 1 minut, så er der ingen undskyldninger for ikke at gøre det.
Permalinks spiller nemlig en vigtig rolle i forhold til indekseringen af din hjemmeside.
Lad mig forklare. Ligesom du bedst genkendte det beskrivende permalink (http://wp-guiden.dk/hvad-er-permalinks.html), så kan Google også bedre indeksere dine sider og forstå indholdet af dem, hvis linket er beskrivende.
Sagt med andre ord, så kan man ved at bruge de rette søgeord i dine permalinks have lettere ved at blive fundet på Google.
Hvordan laver man permalinks?
At komme i gang med at bruge permalinks i stedet for de kedelige og intetsigende ?p=323 URL’er kræver blot lille ændring i WordPress’ indstillinger. Vi har skrevet en artikel, som forklarer, hvordan du gør. Læs her, hvordan man får pæne links med WordPress.