Når du skal i gang med at blogge, så er det et projekt, som alle andre projekter, du kaster dig ud i. Det har altså visse fællestræk med at bygge et brændeskur eller køre sydpå. Du lægger en plan for forløbet for at være forberedt på det meste.
Det samme skal du gøre, hvis du vil have succes med din blog. Det kræver en god plan fra begyndelsen, så du er klar på de udfordringer, som måske opstår. På den måde kan du bedst overveje fremtiden for din blog. Herunder er fem tips, som du kan bruge til at komme et skridt tættere på din online succes.
LÆS OGSÅ: Sådan undgår du de klassiske fejl, når du blogger
Læg en plan
Inden du går i gang med at blogge skal du lægge en plan. Det lyder voldsomt kedeligt og som en kæmpe kliche, men ikke desto mindre er det værdifuldt, og hjælper dig med at have overblik over din blog.
Måske ved du allerede, hvad du skal blogge om, og så er det med at få det skrevet ned. På den måde kan du bedre huske det senere og sætte dig mål. Hvad er det eksempelvis, du vil opnå med bloggen på kort og langt sigt? Hvor er din blog om fire uger? Hvor er din blog om et halvt år osv.
Har du om fire uger skrevet ti nye indlæg eller kun fem?
Dernæst skal du overveje, hvordan du når dine mål.
Sæt realistiske mål
Når du har lagt en plan, er det vigtigt at vurdere, hvorvidt din plan og dine mål er realistiske. Er det realistisk, at du om et halvt år er førende blogger inden for lystfiskeri, eller bør du sætter overliggeren lidt ned?
Ingen kender dig så godt, som du selv gør – selvom din kæreste måske hævder noget andet. Derfor er det kun dig, som ved om dine mål er realistiske. Hvis du skriver ned, at du vil skrive ti indlæg på fire uger, så tænk over om det overhovedet er noget, du kan nå ved siden af dit arbejde, familie, venner osv.
Det er altid bedre at nedjustere sine mål, hvis det betyder, at man når sine mål.
LÆS OGSÅ: Hvad er WordPress?
Det er okay at fejle
Okay, hvis du ikke når dine mål, så er det okay! Men så må du gentænke din plan og dine mål, så de i højere grad afspejler virkeligheden.
Tredje gang er lykkens gang. Ikke alle får succes i første omgang, men hvis man tror på projektet, så skal man bare klø på. Måske det kniber med antallet af besøgende i starten, og det får din motivation til at falde. Men tvivl ikke. Hvis din blog har noget at byde på – og det har den eftersom du har lagt en god plan – så vil Google hurtigt begynde at give dig besøgende.
Desværre har vi mennesker alt for nemt ved at give op, men med tålmodighed og hårdt arbejde skal du nok klare det. Selvfølgelig vil der være emner, som er sværere at skabe succes på, men så man bare kæmpe det hårdere.
Hav tålmodighed
Rom blev ikke bygget på en dag. Det gjorde din blog heller ikke. Det tager tid at opbygge en læserskare, at få udbredt kendskabet til din side og få gode placeringer hos Google. Derfor skal du have tålmodighed.
Du vil opleve, at dine besøgstal langsomt vil stige fra 1-3 om dagen til 10-15 og pludselig inden du ser dig om, så har du 100 besøgende om dagen. Alt efter emne, hvor tit du skriver på bloggen, og hvem dine læsere er, så kan det tage fra måneder til år at opbygge en stor og god blog.
Det gælder bare om at komme i gang med den gode plan, og så ellers bare arbejde hårdt.